Utålelige problemer med vores telefoni

Vi har desværre oplevet problemer med at nogle af vore patienters opkald er blevet sat i kø i uendelighed, eller har fået en telefonsvarer, noget vi ellers aldrig har opsat.

Vi har kontaktet telefonselskabets support afdeling skriftligt og telefonisk og ikke fået tilfredsstillende hjælp endnu, men en supporter har netop telefonisk erkendt at opkald fra visse telefonselskaber eller opkald med visse telefonabonnementer ikke behandles korrekt.

Vi er naturligvis meget kede af de her problemer, og kan godt forstå hvis de patienter som udsættes for de her problemer bliver sure, eller utrygge.

Som en nødløsning har jeg nu dirigeret alle opkald til sekretæren udenom køen og direkte til min telefon. Det betyder desværre at man kan få en optaget tone og må prøve igen.

Med venlig hilsen, Jesper Milling

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.