Læger uden sponsor

Læge Ines Milling er medlem af Læger uden Sponsor (www.laegerudensponsor.dk) og tager ikke imod reklamegaver, morgenbrød eller lignende fra lægemiddelkonsulenter. Vi finder det yderst mærkværdigt at lægemiddelindustrien ønsker at påvirke alment praktiserende læger til i højere grad at ordinere bestemte præparater ved at forære dem f.eks. reklamekuglepenne. Det kan være svært at forstå men det er videnskabeligt bevist at det virker og vi siger pænt nej tak. Læge Ines Milling tager heller ikke imod den gratis medicin vi får tilbudt af lægemiddelkonsulenterne som vareprøver til udlevering til patienterne. 

Hos os kan lægemiddelkonsulenter ikke bestille tid til en uspecificeret konsulentbesøg. Når et lægemiddelfirma beder os om en aftale beder vi om at få tilsendt et oplæg og hvis lægen er interesseret kontakter vi lægemiddelfirmaet og laver en aftale om et konsulentbesøg.

En kommentar til Læger uden sponsor

  1. rene steffensen skriver:

    Hvor er det dejligt, at der er læger, der er retfærdighedssans og ikke mindst mod til at sige fra utilbørlig påvirkning fra lægemiddelindustrien. Tak for det.

Der er lukket for kommentarer.