Nyt personale – Farmakonom

Karen Bertelsen går per 1.9.2020 på efterløn og derfor kommer der et nyt ansigt her i klinikken. Vi siger farvel og mange tak til Karen. Du har været en stor hjælp her i klinikken. Alt godt fremover!

Fra 1.9.2020 vil I møde Mette Knudsen når I ringer til os. Mette er farmakonom, og hun har også en uddannelse som kontorassistent. Mette har ikke været i almen praksis før, men hun har fra sit arbejde på apoteket meget erfaring med patientkontakt og vurdering af helbredsmæssige problemstillinger. Udover telefonbetjeningen med visitation, receptfornyelse og tidsbestilling vil Mette også udføre sundhedsfaglige opgaver såsom blodprøvetagning, vaccinationer, urindyrkning m.m.

Tag godt imod Mette!

Venlig hilsen Ines Milling

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Corona


Pga øget smittetryk vil vi gør alt for at beskytte vores patienter og os selv, så at vi kan være der for jer. Derfor skal vi fortsætte med at holde afstand, begrænse opholdstiden i klinikken og klare det som er muligt via video og telefon.
Men selvfølgelig skal vi fortsætte med at se jer fysisk når der er behov for at blive undersøgt i klinikken.
Fra nu af vil vi dog bede jer om at tage mundbind på inden I kommer ind i klinikken.
For vores alles skyld!

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

MinLæge App- Videokonsultation

Nu er der endnu flere funktioner med App’en Min læge.

De “gamle” funktioner er at du kan skrive korte beskeder til lægen, du kan holde øje med dine recepter og bestille medicin. Du kan også se dine henvisninger til andre speciallæger og til fysioterapeuter.

Din praktiserende læge kan med Min Læge app’en tilbyde dig en videokonsultation, som muliggør at det ikke kræver fysisk fremmøde i klinikken. Det kan bruges i mange tilfælde, men naturligvis er det ikke alt som kan klares over video.

Før du kan benytte dig af videokonsultation, skal du have en aftale med din læge, f.eks via telefon eller e-konsultation. Du kan her på siden lære, hvordan du kommer i gang.

https://minlaegeapp.dk/guide-videokonsultation/

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar